Da jeg gik ned i metroen i morges fik jeg den der følelse af “velkommen hjem”. Det bringer altid gode minder frem, når jeg er i Paris’ metro.

Det gik super-let at finde toget videre. Og vel placeret på min plads var det ret interesant, at se andre med rygsæk forsøge at besejre midtergangen iført denne. Især én japansk pige sad ubehjælpeligt fast. En midtergang i en-personsbredde lader sig åbenbart ikke passere af to, når den ene har sin rygsæk på.

De danske statsbaner kunne ellers godt lære en ting eller to af de her franske TGV-tog. Vi kørte fra Paris kl. 08:25 og første stop var først i Bordeaux kl. 11:45. Ikke alt det pjat med at standse i tide og utide.

Nu er der lige en times tog-skifte-pause i Bayonne.

Jeg har udnyttet tiden godt. Der var tre ting på listen: toilet, croissant og eclair. Toilettet gav ligesom sig selv, og jeg kan jo ikke være i Frankrig uden at få en croissant. Og så havde jeg iøvrigt lyst til en eclair, så det blev en hurtig tur op i byen i jagten på en bager.

Der er sjovt nok fyldt med folk med rygsæk her, men faktisk så jeg allerede de første camino-folk da jeg ventede på Gare Montparnasse oppe i Paris.

Nu mangler blot det sidste stræk til SJPP.

Vel ankommet til SJPP og indlogeret på L’esprit de Chemin. Byen er vældig hyggelig og gammel, men ganske hurtigt overskuet. Og så er der jo heller ingen grund til at gå mere end nødvendigt. Jeg skal jo nok få styret de lyster de næste par dage.

Jeg kunne virkelig godt bruge en lur nu. Men der er kun en times tid til aftensmad, så det kan vist ikke svare sig. I stedet sidder vi og drikker the i gårdhaven.

Og så bør jeg måske arbejde lidt på min håndskrift, så jeg kan læse alle mine visdomsord når jeg engang kommer hjem.

Første lektie er allerede lært; lad være med at udskyde ting – skal jeg have købt vand, så køb det når jeg kommer forbi, i stedet for at vente på at der måske kommer et lidt bedre sted lige om det næste hjørne.