Dagen i dag startede tidligt. Faktisk så tidligt at jeg ved at sætte mig op i sengen og råbe “Hallo, det er stadigvæk nat!”

Jeg synes nu især at det var interessant, at de to danskere som tyssede på os igår, allerede var skredet, da vi andre stod op. Jeg kalder dem Tysserne 🙂

Da vi var på vej til aftensmad i går mødte Stefan fra Tyskland og jeg et par “pilgrimme” på vej op ad trappen med deres kuffert-trolley. Vi kiggede på hinanden og tænkte garanteret samme tanke; “Den må have været træls at slæbe over bjergene” eller noget. Der var iøvrigt fuldt hus på klosteret igår.

Menuen igår stod iøvrigt på fisk – og alle ved jo hvor meget jeg elsker fisk. Men er man sulten, så ryger alt ned.

Ellers startede dagen i dag ud med regnvejr. Heldigvis ikke samme slags som igår i bjergene, men bare den stille silende slags. I regnvejr bruger vi ikke pauser, så jeg var ret overrasket over at jeg havde gået i over to timer, da jeg stoppede i en lille by med B, for at få en “bocadillo con queso” og en “infusion de mintha” eller hvad den slags nu hedder på spansk.

Jeg fejrede også pause ved at skifte sokker. Jeg havde forventet efter regnen igår, hvor mine støvler sejlede, at de ville være ret våde i dag – de føltes ihvertfald sådan. Men da jeg fik fødderne op af støvlerne var sokkerne faktisk ikke mere fugtige end de plejer.

Vejen gik op, vejen gik ned, vejen gik op, vejen gik ned. Jeg kunne efterhånden godt mærke kilometrene fra igår i mine knæ, og et eller andet sted omkring min ene store-tå. Så jeg bestemte mig for at holde næste pause i Zubiri. Så kunne jeg også lige overveje dagens mål.

Da jeg så at der var omkring 5 km. til Lorrasoña bestemte jeg mig for at det ville være en okay indsats for idag. På vejen hertil kiggede jeg på gps’en og blev ret overrasket over at have gået 26 km. på det tidspunkt.

Lige der bestemte jeg mig for ikke at gå længere i dag.

Alberget åbnede heldigvis efter kun 20 minutter, og jeg var faktisk første mand inde ad døren. Men kun nr. to til bruseren. Man kunne vælge imellem varmt vand i en fesen stråle, eller koldt vand i massevis. Så det blev et ret hurtigt bad.

Jeg fryser lidt efter min obligatoriske lur, så det er vist frem med de lange underbukser. Jeg tror at musklerne vil sætte pris på varmen. Og så må jeg hellere på jagt efter noget mad, selvom klokken er alt for tidligt til spansk aftensmad.

Restaurant blev fundet, og det var utrolig god mad. Værten talte udelukkende spansk, og menukortet var ligeledes kun på spansk. Jeg tog en chance med hvad jeg troede var kylling, en “salade poul-et-eller-andet”, som viste sig at være en slags syltet eller marineret porre, og så med lidt tun til tror jeg. Jeg skal have undersøgt hvad det egentlig var, når jeg kommer hjem.

“Ensalada puerros” hed den. Og jeg spiste på “El Molino” – det må være Møllen.