I dag var en dag med dårlige fødder.

Det var ellers en rolig og hyggelig morgen, hvor vi stille og roligt fik pakket vores ting. Vi fik slæbt mig til Azofra, hvor vi fik lige morgenmad med mynte-the og croissant sammen med Monika og Helga.

Det var en meget lang vej til St. Dom. de la Calzone, hvor vi måtte stoppe en del gang og give mine fødder en pause. Men det lykkedes da til sidst, og vi fik os indlogeret på det store herberg. Det er fint og rent, men der mangler lidt stemning. Det minder mere om et vandrehjem end et alberge.

Katedralen var fin, og vi fik kigget til de levende høns som de holder inde i kirken.

Maden var til gengæld så som så. Det første sted rejste vi os og gik, fordi at tjeneren simpelthen var for langsom selv efter spanske forhold. Det næste sted fik vi dog mad. Det var middel-mådigt. Stefan var dog ikke så vild med det.

Der blev ingen messe i aften. Der var begravelse i katedralen, og derefter koncert.

Og så er her fyldt med amerikanere. vi mødte en del i løbet af dagen mens vi vandrede – med deres day-packs. Og de larmer helt utroligt – selv inde i katedralen. De forstår godtnok intet. Byen her er berømt for deres katedral med høns, og så caminoen. Da jeg forsøgte at forklare en vildfaren amerikaner at det ikke var var “chickens” at byen var kendt for, men at det var fordi at de var inde i katedralen, troede hun vist nærmest at vi forsøgte at bilde hende noget ind.