Dagen startede ret dårligt. Eller rettere allerede natten. Det mest oplagte når man kommer ind i et rum med 30 grader for at sove, er nemlig at lukke vinduet. Så der var stegende varmt hele natten.

Jeg skulle have sovet nøgen, så de kunne ligge der i skæret af min hvide røv. Så kunne det være en slags gengæld på forhånd for i morges. En havde naturligvis sat sit ur til at ringe kl. 5 – på trods af at døren var låst til kl. 6:30.  Og så startede ellers det store lysshov med pandelamper og lommelygter. De to værste japanere brugte vel en time på at rasle og lyse, så da de skred kunne jeg lige så godt stå op. Og klokken var fucking 6:00.

Da jeg 20 min. senere var pakket og klar mødte jeg dem igen nede i støvlerummet. Så for deres store indsats med lys og raslen var jeg alligevel først ude ad døren.

De første 9 km. brugte jeg på at skumle over hvorfor jorden ikke bare kunne åbne sig, og opsluge udvalgte dele af sovesalen. Herefter havde nogen oprettet en bar ude midt i ingenting. Så her satte jeg mig og nød en “Kas Limon”, de havde nemlig ingen the. Og mens jeg sad her kom Anette og Casper forbi. Vi fulgtes ad derfra i et adstadigt tempo. Det hjalp kraftigt på humøret at grine og snakke. Jeg afleverede dem på et lækkert albergue i Terradillos de los Templarios.

Min plan var allerede der at jeg godt ville en smule videre end den foreskrevne dagsetape. Det endte med 14 km. ekstra, så jeg havnede i Sahagun. Alberguet var temmeligt svært at finde. Jeg var faktisk futtet lige forbi det. Det ligger i et restaureret kirkerum, så vi bor ovenpå kirken. Der er lidt koldt her til aften – kun 21 grader, da jeg var ude og spise aftensmad. Jeg spiste en pizza på en bar/cafeteria. Blev godt nok lidt overrasket, da han hev en frostpizza op af fryseren. Men den smagte faktisk okay. Bare ikke lige hvad man forventer, når man spiser ude. Stephan havde glædet sig sådan til pizza i Burgos. Jeg håber ikke at han havner sådan et sted med frostpizza.

Så efter sådan en pizza havde jeg bestemt fortjent en belønning, f.eks. kage. Jeg havde nemlig spottet en bar/konditor på vejen. Jeg købte en rigtig nam-nam kage med tilbage på alberguet. En slags cremeroulade, med karameliseret sukker på toppen. Lige som creme brulé.

Og lige nu øver koret nede i kirken. Der er en god akustik herinde, og det lyder ret godt i sovesalen. Jeg venter lidt med at sove. Også fordi at jeg skal have noget strøm på mobilen, og den ligger ude i køkkenet og lader. I aften går jeg mæt i seng. Det er længe siden at jeg kan huske, at jeg har gjort det.

Køjesengene her er sådan nogle små hylder. Så hvis man har valgt en “under” som mig, så er de faktisk lukkede på tre sider. Jeg skulle bare have valgt en som vendte væk fra fællesarealerne. Det er helt nye pilgrimme man ser, nu hvor jeg har taget 1 1/2 etape. Nogle ganske få har jeg set tidligere i Carrion, men det er vist kun en håndfuld. Resten er helt nye.

Men ingen danskere her. Jeg er spændt på hvem jeg løber ind i i morgen. De fleste som jeg talte med tidligere har jeg efterladt længere tilbage. Måske at jeg ser nogle af dem hvis jeg når til Santiago. Der er kun 375 km. tilbage. Det er helt underligt at tænke på at jeg nu kun har mindre end halvvejs igen, og at jeg har gået mere end 400 km. indtil nu.