Der var en flok franske kvinder som stod og lagde eyeliner, da jeg kom ud til toiletspejlet her til morgen. Det er nemlig vigtigt at se godt ud når man vandrer. Det er sådan noget os fyre går langt mere op i end “Hvor er du fra, hvordan har dine fødder det og hvor er du startet?”.

Tidligere spurgte man også hvor langt folk skulle, men nu er vi efterhånden så tæt på Santiago, at det virker ret åbenlyst hvad målet er.

Her på vej til Astorga har jeg set tre vilde kaniner, og masser af kaninhuller. Lidt udenfor byen blev jeg overhalet af en gut med en guitar, som gik ret stærkt. Han drejede fra da de gule pile pegede den vej. Det var dog vist bare en driftig bar-ejer som havde været flittig med den gule maling, for at lokke kunder gennem byen. Jeg checkede kortet i min guide, og der var byen ikke på den korte rute langs hovedvejen, men langs den lange, men pæne, rute.

Hvis jeg ville have en omvej, så havde jeg nok taget den rute fra starten. Jeg så guitarfyren igen da ruterne samledes. Så med hans fart må den have været noget længere, siden vi kom frem samtidigt.

Bjergene er kommet ret tæt på, og der er sne på toppen af nogle af dem. Heldigvis er den bjergtop med Cruz de Ferro ikke den højeste.

Jeg har også set skov i dag. Det er længe siden. Det er vist slut med meseta for denne gang. Det bliver rart med lidt afveksling i landskabet igen.

I Santa Catalina de Somoza blev det tid til en pause og en cola igen. Sådan godt 11 km. fra Astorga. Der er 4 km. mere til El Ganso. Dem klarer jeg nok. Jeg er lidt mere i tvivl om de ekstra 7 km. til Rabanal del Camino. Men kunne jeg nu tage dem i dag, så kunne i morgen blive en kort dag med kun 25 km. Til gengæld en masse højdemeter. Kun 400 meter op, men 900 meter ned. Og det er faktisk nedstigningerne som er værst. Jeg fik ondt i fødderne på nogle af de sidste store nedstigninger. Så jeg frygter lidt næste nedstigning.

Nu kom solen frem. Det har ellers været en skyet og kølig dag. Sikkert kun 20 grader 🙂 Fint vejr at gå i.

Fødderne og jeg klarede det til Rabanal. Jeg har dog vist lige et par vabler, som der skal kigges på.

Undervejs har jeg kigget efter Cruz de Ferro. Det er dog ikke lige tydeligt at genkende. Masser af vindmøller dog. Jeg bor på albergue Gaucelmo, som er drevet af det britiske Confranity of St. James. Vi bor i udhuset, så der kunne måske nok blive en anelse koldt i nat. Godt at jeg stadig har de lange uldne med 🙂 Der er faktisk lidt halvkøligt her kl. 17. Måske der det fordi at vi er så tæt på bjergene. Eller “tæt på” er måske så meget sagt, når vi allerede er i 1.200 meters højde.

Der bor vist også fire andre danskere her på alberguet. Jeg tror lige at jeg skal ligge lidt mere på sengen. Klokken er kun 17.

Det var da vist lige en fugl der fløj igennem mit “soveværelse”.

Klokken er pludselig blevet 19.30. Jeg nåede ikke messe, men jeg nåede da en slags bad. Man kunne ikke selv vælge temperatur, og lige når det begyndte at blive dejligt varmt, så blev vandet bare ikke varmere. Og varme er blevet en mangelvare. Jeg mildest talt skidefryser. Så de lange underbukser er fundet frem, og vandresokkerne er kommet på igen sammen med den langærmede “morgentrøje”.

Jeg er lidt spændt på hvor meget tøj der bliver nødvendigt i morgen. Jeg tænker lidt på hvordan de spaniolere, som jeg tidligere har set, som rejser let og uden sovepose klarer den.

Aftensmaden var igen sund og nærende youghurt og en “Aquarius Naranja”. Dem er jeg blevet ret pjattet med. Det er en slags saftevand lavet af de gode folk fra Coca-Cola. Ellers får jeg drukket alt for mange colaer. Det er blevet til tre bare i dag.

Jeg har lige talt de resterende sider i min notesbog. Der er 25 tilbage, og med to pr. side, så har jeg 50 sider at gøre godt med. Og med max. 10 dagsetaper tilbage skulle jeg nok kunne holde den gående.

Nu har jeg talt lidt kilometer, og jeg kan måske få det til 9 dage før jeg er i Santiago. Det vil være d. 15. Så kunne jeg måske tage pilgrimsmessen d. 16. og bussen til Finnisterre bagefter og så en overnatning derude, og bussen retur d. 17. og direkte i lufthavnen om eftermiddagen. Det ville kunne passe uden alt for sygt langt dagsetaper.